Patientsikkerhedens blinde vej

 

Eva Simonsen

Patientsikkerhedens blinde vej.     

 

ISBN 87-989282-2-8

Pris: 50 kroner + porto        

Kan købes ved henvendelse til Eva Simonsen   

 

 

Hvorfor får man som pårørende den følelse, at det er klovne, man er op imod, når man udsættes for uheldige oplevelser i sundhedssystemet ?

 

 

En beretning om hvor vanskeligt det er for pårørende, at få myndigheder til at påtage sig et ansvar. 

 

Om fejl der forties.

 

Om et sundhedssystem, hvor procedurer og praksis trænger til et kraftig eftersyn.

 

Om det sundhedssystem, vi troede var verdens bedste.

 

En beretning om hændelser, der ikke må gentages.

 

Patientsikkerhedens blinde vej

En beretning som alle, der arbejder i eller med det danske sundhedssystemet, bør læse og lære af.

 

 

Læs boganmeldelsen:

 

 Preben Rudiengaard har skrevet følgende om bogen:

 

 Eva Simonsen beskriver et sygdomsforløb, kompliceret af en række omstændigheder, som aldrig burde kunne opstå i et velfungerende, veltilrettelagt og åbent sundhedsvæsen.

 Forfatteren er dybt engageret og er så reelt påvirket af sine oplevelser, at hun også bruger bogen for selv at "overleve", når man mister en af sine nære.

 Bogen beskriver et af de væsentlige problemer i det samlede danske sundhedsvæsen: Manglende ansvar, manglende åbenhed og tid til omsorg. Man oplever her at systemet sættes over mennesket, systemet sættes over de pårørende.

 Som menneske kan vi alle begå fejl, når vi fungerer i vores dagligdag. Begår vi disse, skal vi også være store nok, reelle nok til at erkende dem og stå åbent frem og tage dialogen. Fejl som skjules, fejl som man ikke vil vedkende sig, skaber utryghed ikke blot hos dem som begår fejlen, men også hos dem som fejlen går ud over.

 Vort sundhedsvæsen er teknologisk komplekst, vi kan mange ting i dag, hvor vi via undersøgelser og behandlinger kan hjælpe en række mennesker, men vi bør aldrig prioritere teknologi fremfor tid til omsorg, jeg synes, at bogen med alt tydelighed viser dette.

 Bogen beskriver også et væsentligt problem i det sektoropdelte danske sundhedsvæsen, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Forholdet mellem sygehussektoren og den primærkommunale plejesektor er et kærneproblem. Hvem sikrer at informationen fungerer, hvem har ansvaret for at patientens vej gennem det komplicerede sundhedsvæsen sikres og lettes. Forfatteren fokuserer via sine egne oplevelser klart og tydeligt på dette desværre generelle problem.

 I bogen skitseres de pårørendes problemer med det administrative system, som vasker hænder og blot sender problemerne videre. Problemet med et patientklagenævn, som afgør sagerne på et vanskeligt dokumenterbart materiale fjernt fra livets virkelighed, er frustrerende for familien i deres sorg og magtesløshed. Der skal meget til før man klager, og når man så endelig tager sig sammen, så føler man virkelig tidens træghed, og at man blot er en brik i bureaukratiets trædemølle.

 Eva Simonsen har skrevet en bog, som vi alle, borgere og politikere, men ikke mindst sundhedsvæsenet kan lære meget af.

 Det er dejligt at opleve en forfatter, som tør tage bladet fra munden og minutiøst beskriver forhold, som vi medarbejdere i sundhedsvæsenet, kan lære meget af.

 Eva Simonsen får ikke sin moder igen, men hendes bog kan lære os, at det fornemste mål for vort sundhedsvæsen er at  

sætte patientens tarv over systemets.

 

Preben Rudiengaard tidl. MF

Tidl. Embedslæge (speciallæge i samfundsmedicin, speciallæge i almen medicin)

Tidl. Borgmester Ribe Kommune

Tidl. Medlem af Folketingets Sundhedsudvalg      

   

   

 

 

 

 

 

Etiam auctor is inasre aliquem the scelerisque suspendisse.

07:18 AM Dec 12

Etiam auctor is inasre aliquem the scelerisque suspendisse.

09:44 AM Dec 05

AENEAN DOLOR

8901 Marmora Road

Glasgow

D04 89GR

 

+00 (123) 456 78 90

mail@demolink.org

POSUERE ETIAM

Etiam auctor is inasre aliquet a aliquem

is sodales risus the suspendise.

Copyright © All Rights Reserved